Master i udsatte børn og unge (MBU)

Udbydes af Aalborg Universitet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol.

Næste optag er til februar 2014, hvor undervisningen vil foregå i København. Se seminardatoer under punktet "Undervisning". Hent ansøgningsskema.

Master i udsatte børn og unge er en 2-årig deltidsuddannelse med fokus på faglig ledelse og vidensbasering af det sociale arbejde med udsatte børn og unge.

Formålet med uddannelsen er at styrke og videreudvikle kvaliteten af det sociale arbejde i forhold til udsatte børn og unge. Uddannelsen bygger på tidens krav om vidensbasering af det sociale arbejde.

Der er på fokus på hvordan styring, faglig ledelse og udvikling kan bidrage til at kvalificere en socialfaglig eller socialpædagogisk praksis, hvor der arbejdes indenfor servicelovens bestemmelser om udsatte børn og unge.

Masteruddannelsen henvender sig således til faglige ledere og fagudviklere, der arbejder i de kommunale børne- og familieafdelinger med myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet. Det kan f.eks. være børne- og familiechefer, faglige ledere, teamledere, faglige konsulenter, psykologer og erfarne socialrådgivere, der fungerer som faglige sparringspartnere for kolleger.

Desuden henvender uddannelsen sig til faglige ledere og fagudviklere inden for tilgrænsende områder. Det vil sige ledere af hjælpeforanstaltninger til udsatte børn, unge og deres familier som f.eks. ledere af opholdssteder, døgninstitutioner eller dagbehandlingssteder for udsatte familier og børn.

Endelig kan uddannelsen være velegnet for undervisere i udsatte børn og unge. 

Ansøgning og studiestart

Ansøgningsfrist: 1. november 2013
Studiestart: februar 2014
Ved optag på dette hold foregår undervisningen i København.

Download ansøgningsskema
Download brochure for uddannelsen
 

Samarbejdspartnere

Logo Servicestyrelsen                  Logo metropol